.jpg)
Lheureux Plékhoff blev til ved sammenlægningen af to historiske producenter; Lheureux-Saintot, beliggende i Mareuil Sur-Aÿ, og Plékhoff fra Vandières. I dag har de til huse i Manoir de Montflambert (ved Mutigny i Vallée de la Marne), og kombinationen af de to producenter har resulteret i en flot samling på cirka 42 hektar af parceller spredt på forskellige terroirs.
Fokus på kvalitet og renhed i markerne (plantet med Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier), efterfulgt af en proces i kælderen med nænsomt pres, fermentering i ståltanke samt enkelte gamle fade og lang aldring på bærmen. De færdige vine er generelt spændstige med en rank syre pakket ind i en fin cremethed.
