Istine er ejet og drevet af den unge og dynamiske Angela Fronti – et af Chianti-regions mest lovende talenter. Vinmarkerne ligger i og omkring højtbeliggende Radda, hvilket resulterer i vine, der generelt hælder mod Sangioveses mere sarte og lyse side.
Der rådes over 20 hektar økologisk farmede vinstokke fordelt over adskillige parceller, hvoraf de bedste vinificeres og aftappes som enkeltmarksvine – og her er der tale om Casanova Dell ‘Aia og Vigna Istine I Radda samt Vigna Cavarchione i Gaiole, der alle nyder godt af de lokale Alberese- & Galestro-jordbundsforhold.
Stilen kan bedst beskrives som moderne-traditionel, med gæring i cement og ståltanke efterfulgt af lagring i Østrigske Stockinger-fade, som Angela sværger til. Angelas vine er lette og elegante, altid med en friskt løftet frugt og forfinet tanninstruktur. Vine der leverer fra frigivelsen, men som sagtens kan ligge og gemme sig i mange år.